HADSUND EGNSMUSEUMS HISTORIE. 2. del

Julekalender 2. Dec. 2014

Nu stod vi med en museumsforening, en bestyrelse samt tilsagn om huset i Vestergade 15, der ville blive til rådighed ad åre. Indtil da var effekterne, der var blevet samlet af familien Gade opbevaret flere steder i byen. Bestyrelsen skulle nu finde et lokale hvori alt dette kunne samles, dertil kom daværende sognerådsformand Jens Rask til stor hjælp ved at stille det gamle Sprøjtehus på Vandværksvej til fri rådighed.

Hadsund sprøjtehus

 

SPRØJTEHUSET 

I vinteren 1963 så Skånvad og jeg på det gamle Sprøjtehus, der tidligere havde huset de heste – og håndtrukne brandsprøjter. Huset så ikke ret godt ud, der var ingen loft og murene trængte til en stor del pus og kalk indvendig. Da der var meget koldt i huset med is på væggene, nøjedes jeg med at måle rummet op og lave en tegning. Vi blev enige om indretningen med borde og hylder. For at få midler til istandsættelse måtte Skånvad gå tiggergang hos Kjeldsens Savværk, hvor Kjeldsen gav tilsagn om forskalningsbrædder til loftet, Helge Jensen, Tømmerhandelen gav træ til borde og hylder m.m. Dengang arbejdede jeg hos tømrermester Jens Thorup, her fik jeg lov til at stå på værkstedet i min fritid og bruge maskinerne til at lave inventaret til Sprøjtehuset, og efter mange timers arbejde var det klar til opstilling.

3

Foråret gik med at lave Sprøjtehuset klar. Om sommeren indsamlede vi de mange effekter, der havde været privat opbevaret rundt omkring. Derefter skulle alle effekterne renses, repareres og senere udstilles. Således blev det gamle Sprøjtehus det første museum i Hadsund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *