HADSUND EGNSMUSEUMS HISTORIE. 6. del

Julekalender 6. Dec. 2014

ROSENDAL

Harald Gades plan med Rosendalsgaarden fra 1967 blev til virkelighed i 1972, da Hadsund Egnsmuseum lejede bygningerne på Rosendalsgaarden.

Rosendalsvej Hadsund

 

Museet lejede bygningerne, der tidligere havde været farveri og spinderi og bestod af et fritliggende stuehus med paptag ovenpå et spåntag og en vinkelbygning med rustent pandepladetag. Dermed stod museet på ny overfor et omfattende reparationsarbejde. 

Rosendalsgaarden havde fra 1962 været ejet af Aars Jern & Stål, og stuehuset var meget ødelagt uden en eneste hel rude. De tre længer var blevet brugt til lager. Før Aars Jern & Stål overtog bygningerne var gården i drift og i stalden havde der været hønseri med støbt gulv og nye vinduer med to lag glas.

Flere store gaver blev skænket til Hadsund Egnsmuseum af fabrikant Harald Gade, København, født i Hadsund 1885, søn af bødker Niels og Ane Gade:

1971 Gave på kr 200.000, midler til restaurering af bygningerne på gården Rosendal.

1972 Harald Gades store orientalske samling, som ønskedes opbevaret i hans fødeby for eftertiden. Harald Gade havde rejst rundt i Østen, og den store samling var indsamlet på disse rejser.

Harald Gades store orientalske samling

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *