I 2014 har Hadsundby.dk med stor hjælp fra Else Bruun Larsen for første gang en julekalender. Julekalenderen omhandler Egon Larsens beretning om Hadsund museums historie tilsat billeder om hvordan det hele startede.

Vi har delt den op i 24 dele hvor nogle dele er tekst og andre dele er billeder. Vi håber i vil følge med i december mdr.

Rigtig glædelig jul .

Julekalender 1. Dec. 2014

 

FORORD

På opfordring af tidligere borgmester i Hadsund Tage Jespersen skriver jeg her historien om Hadsund Egnsmuseum, som jeg husker det, lige fra den spæde tanke om et museum  og frem gennem årene med alle besværlighederne, der måtte løses på en eller anden måde, samt det store arbejde for museet, der er foretaget i årenes løb. Min datter Else Bruun Larsen har sammenfattet dette i 2010 efter mit håndskrevne manuskript.

Hadsund 2010

Egon P. Larsen

Født i 1922 i Møllegaarden, Hadsund.

BEGYNDELSEN

Det hele begyndte i Østergade 4, hvor bødker A.C. Gade havde overtaget bødkeriet og røgeriet efter sine forældre. Senere lavede han en tobaksbutik i en af stuerne, og på disken stod der en glasmontre med en samling flinteredskaber, der var Gades store interesse.

 

 

 

 

 

 

 

Jeg var 7-8 år i 1930, da jeg første gang blev sendt ned til bødker Gades butik med spegepølser til røgning, og her fik jeg øje på flinteredskaberne i montren. Da jeg viste interesse for dem, spurgte Gade mig, om jeg kendte sådanne redskaber, og jeg nævnte, at jeg havde fundet brudstykker på markerne derhjemme ved Møllegaarden. Så fortalte Gade om sin samling og de forskellige flinteredskaber. Jeg kom ofte i butikken op gennem trediverne og snakkede med Gade. Under krigen hvor tobak var en mangelvare og Gade byttede tobak mod flinteredskaber, kom der rigtig gang i indsamlingen. Foruden stenalderredskaber samlede Gade også gamle redskaber og almuemøbler til et kommende museum i Hadsund.

Under krigen fortalte Gade om sine museumsplaner og hele samlingen blev tilbudt Håndværks- og Borgerforeningen i 1947-48. I foreningen blev det nævnt hvert år, men mere blev det heller ikke til.

Bødker A.C. Gade døde i 1955 og hans enke fru Gade ventede flere år, før hun tilbød samlingen til Rebild Museum.

Senere hørte vi om broderen Harald Gade, som var møbelhandler, fabrikant og grosserer i København. I 1957-58 hørte vi, at Harald Gade havde været i omegnen af Hadsund og havde opkøbt flere gamle almue møbler. Dette var Harald Gades første indsats og begyndelsen til et kommende museum. Senere hørte vi at Harald Gade havde købt det gamle hus i Vestergade 15 også kaldet Wulfes hus, hvor søstrene frk Funder og fru Lyngholm boede, med tilbud om at de måtte blive boende så længe de ville.

Harald Gade indlagde fjernvarme i huset og tilbød Håndværks- og Borgerforeningen huset med disse ord: ”Nu stiller jeg huset vederlagsfrit til rådighed til det kommende museum – kom så i gang!”

Efter Harald Gades tilbud blev der en del snak frem og tilbage, og der blev indkaldt til møde om stiftelsen af en museumsforening i Hadsund den 2. oktober 1962.

Til dette møde var indbudt museumsdirektør Peter Riismøller fra Aalborg Museum. Riismøller skulle fortælle om de muligheder, der kunne være og hvilke krav, der var for at oprette et egnsmuseum.

Riismøller begyndte med en tordentale: ”Der er flere museer her i landet, som ikke kan gå rundt – så lad være, for I er også alt for gamle dertil”. Men da fru Riismøller efterfølgende sagde: ”Lyseslukker” vendte Riismøller helt omkring, og vi kunne nu starte med at diskutere museumsarbejdet med ham. Riismøller nævnte en del emner her fra egnen, og han foretog en prøve på vores viden ved at spørge om hvor mange der kendte til en ”hørbryder”- her stak jeg en finger op, hvorefter Riismøller så sig omkring og råbte så det rungede: ”Kun éen” og jeg blev så bange at jeg rev fingeren ned igen. Det faldt ikke i god jord hos Riismøller, han sagde: ” På sådan en tidligere hør egn, og så er der kun een der kender redskabet.”

Hen på aftenen blev der stiftet en museumsforening og en bestyrelse på 5 medlemmer skulle vælges. Inden valget begyndte, sagde jeg, at jeg ikke behøvede at være i bestyrelsen for at lave et stykke arbejde, som jeg også senere har vist. Til den første bestyrelse blev følgende personer indvalgt:

Formand:                          A. Bach Andersen,

Næstformand:                  Niels Christian Skånvad,

Medlemmer:                     P.H. Venslev, Emil Bræmer og Marie Hjerrildgaard.

Valget til bestyrelsen var lige afsluttet, og inden blækket var tørt ønskede A. Bach Andersen at blive fritaget for formandsposten og lade N. Chr. Skånvad indtræde på denne post. Det var sikkert også det bedste valg, da Bach Andersen tænkte meget på økonomi og Skånvad ikke var fremmed for store udfordringer.