Den første lørdag i juni (d. 3. juni 2023) inviteres motorcykler til træf i Storegade, Hadsund.
En gågade er normalvis beregnet til handlende på gåben, men den første lørdag i juni, håber vi at fylde gågaden i Hadsund med glade motorcyklister. Der bliver naturligvis stadig plads til en masse handlende og andre nysgerrige som bare gerne vil ned og nyde stemningen og se alle de flotte motorcykler.
Alle der kører motorcykel er velkommen til dette arrangement i Hadsund. Så det er altså ikke kun en special type eller model der kan deltage. Det at være motorcyklist, er for mange en social ting, og faktisk er Danmark et af de lande der har flest motorcykelklubber pr. indbygger.
Netop derfor er det så populært med træf og fælles ture rundt i landet. Til MC Træf i gågaden er det ingen undtagelse, så det hele starter med fælles tur fra både Randers i Syd, Hobro i vest og Aalborg i Nord. På den måde kan interesserede motorcyklister samles og køre sammen til Hadsund og vise deres motorcykler frem.
Hadsund Handel støtter op om arrangementet, og glæder sig til at se en masse MC’ere og forhåbentlig endnu flere publikummer, så det kan blive en rigtig hyggelig dag i Hadsund.
Hadsund Handel sørger for at der er mad og drikke, og der vil være Live musik, så der kommer den helt rigtige biker stemning.
Samme dag (Lørdag d. 3. juni) afholder Hadsund Handel også deres årlige ”Toldfri dage”, så butikkerne bliver fyldt med gode tilbud.
Læs mere på “MC Træf i Gågaden” eller på Facebook.
Billedet er fra MC træf i Lundby Krat